Søren Rasmussen
Da vi som tilflyttere på “Højby Nordmark” for godt 40 år siden, efter udpakning af diverse flyttekasser -(de sidste flyttekasser virker som om de er belagt med indre klister, har andre end jeg måske bemærket) – begyndte at begive os rundt for at besigtige lokalområdet var det første som faldt i øjnene pladsen over for den daværende Højby Kro. Vi entrede området med ærefrygt og fandt en række stensætninger med indhuggede navne over kendte, overvejende danske kulturpersonligheder, og kunne konstaterer at vi var flyttet ud til et ikke helt kulturløst samfund. Vi så også en krans af tilhuggede stenklodser med årstal og enkelte forbogstaver, men helt ærligt var det stenene med Grundtvig, Brorson, Klaus Berntsen og H.C.Andersen som blev samtaleemnet, om alle disse personer på et tidspunkt havde haft tilknytning til Højby? Efter 40 års bopæl i byen er vi kommet til den erkendelse , at det i høj grad var kransen af de tilhuggede stenblokke som var og er Højby’s historie.
Hver sten repræsenterer hver af de 17 gårde som på dette tidspunkt (1848) var beliggende i Højby og forbogstaverne dækkede over ejerne af disse gårde, det var således datidens lokale “Christiansborg” som havde sæde på disse sten. I 1876 blev stene flyttet fra deres oprindelige plads pga. etableringen af jernbanen mod Svendborg og samtidig udvidet med yderligere 2 sten – én for Højby Skole og én for Højby Friskole og samtidig indhugget årstal og forbogstaver på dette års ejere af de respektive gårde. Stenene er i 1970 flyttet til deres nuværende placering, og jeg vil opfordre til at runde den velholdte plads når I alligevel går en tur i området.
Jeg vil også anbefale at læse Poul Georg Pedersens artikel om bystævnet i Højby Nyt Bystævnet i Højby /årgang 2009 nr. 7.
Stævnestene
Stævnestenene i Anlægget symboliserer hver en person som “havde noget at skulle have sagt” i Højby ved opstillingen i 1848. Stenene repræsenterer følgende matrikler:
“NØRRELUND” beliggende Nørrelunden 5 mrk. LKS for Lars Knudsen
“ØSTERGÅRD” beliggende Højbyvej 45 mrk. HMS for Hans Mortensen
“SKOLEN” beliggende Højbyvej 66 mrk. HM for Hans Møller
“THORSAGERGÅRD” beliggende Højbyvej 41 mrk. CPS for Christian Pedersen
“BROBÆK” beliggende Højbyvej 35 mrk. LHS for Lars Hansen
“HØJBY KRO” beliggende Højbyvej 50 mrk. VPS for Vilhelm Pedersen
“BAKKEGÅRDEN” beliggende Svendborgvej 319 mrk. HHS for Hans Hansen
“LINDEGÅRDEN” beliggende Højbyvej 17 mrk. HMS for Hans Madsen
“FRISKOLEN” beliggende Nr. Lyndelsevej mrk. KBS for Klaus Berntsen
“AULKÆR” beliggende Højbyvej 15 mrk. CHS for Claus Hansen
“HØJBYGÅRDEN” beliggende Højbyvej 9 mrk. NMS for Niels Andersen
“LUNDSGÅRD” beliggende Højbyvej 5A mrk. RLS for Rasmus Larsen
“TRUNHOLM” beliggende Højbyvej 3 mrk. PHS for Peder Hansen
“GRANLY” beliggende Nr. Lyndelsevej 2 mrk. HLS for Hans Larsen
“VESTERGÅRD” beliggende Højbyvej 4 mrk. PLS for Peder Larsen
“FUGLEKILDE” beliggende Nr. Lyndelsevej 1 mrk. MHS for Mads Hansen
“BØGESKOVVEJ” beliggende Nr. Lyndelsevej 17 mrk. HMS for Hans Madsen
“KÆRSAGERGÅRD” beliggende Nr. Lyndelsevej 21B mrk. JHS for Jens Hansen
Det er bemærkelsesværdigt, at alle navneforkortelser er efterfulgt af et “S” for søn. Sagen er den, at ved navneforordningen 1828 anbefaledes det, at gå bort fra faderens fornavn som “familienavn” (Peder’s søn/datter) og vedtog sen-endelsen.
I en overgangsperiode brugte man tilsyneladende dobbelt takst. Især pigerne havde svært ved at acceptere en datter skulle hedde “Peder-sen(søn)”.
“Nørrelund”
Landsbyen Højby var ved oprettelsen af stævnepladsen I 1848 en udpræget øst-vest orienteret bebyggelse, den længst mod øst beliggende gård var og er
“Nørrelund”, Nørrelunden 5, matrikel 12 a.
Stenen er markeret LKS 1848 for Lars Knudsen, og FMS 1876 for Frederik Madsen.
-her vist fra 1876.
Den første omtale vi kender om “Nørrelund” er tilbage fra 1664, hvor gården er under ejerskab fra Odensegård. (Efter enevældets indførelse 1660 blev Odensegård bolig for Stiftamtmanden over Fyn. Bygningen kendes I dag som Odense Slot I Kongens Have).
Fæsteren i 1664 hed Hans Nielsen.
1766 er “Nørrelund”s fæster Rasmus Hansen og gården ejes på dette tidspunkt af Hollufgård. (Hollufgård er registreret første gang 1487, hovedbygningen opført af Jørgen Marsvin).
15.juli 1815 foreligger de første papirer på overgang fra fæstegård til selveje for “Nørrelund”. Grunden til frasalg af jord fra herregårdene skyldes, at den danske stat gik bankerot I 1813 pga. deltagelsen I Napoleonskrigene på den tabende side, og der skete en pengeombytning, hvorved adelen kom i likviditetskrise. Den oprindelige købspris lød på 11.000 Rbd. men blev aldrig betalt fuldt ud, og først 16.maj 1821 gik den endelige handel I orden med betaling af 3.400 Rbd. Handelen foregik mellem Lars Knudsen og von Heinen’s fallitbo. (von Heinen-familien havde ejet Hollufgård I perioden 1726-1821).
Luftfoto af “Nørrelund” fra 1958 set fra syd.
Ejendommen drives I dag som hestestutteri.
“Østergård”
På sydsiden af den østlige ende af Højbyvej ligger
“Østergård” , Højbyvej 45, matrikel 13 a.
Stenen er markeret HMS 1848 for Hans Mortensen og PHS 1876 for Peder Hansen.
1551 er året hvor der første gang findes omtale af “Østergård”, nemlig et mageskifte mellem Kronen og Dalum Kloster. Klosteret er stadig beliggende på Dalumvej over for Dalum Kirke, og også kendt som “Kristiansdal”.
i 1578 hed fæsteren Hans Ibsen.
1688 er “Østergård” ejet af landsdommer Jens Lassen til “Krumstrup”(Ryslinge), og overgår til “Hollufgård” i 1766, med fæsteren Knud Hansen i 1772. Samme Knud Hansen købte “Østergård” 24.dec. 1803 til selveje, som han overlod til sin søn Jørgen Knudsen. Jørgen Knudsen har af en eller anden grund ikke været tilfreds og foretager et mageskifte med Hans Mortensen fra Sanderum i 1828.
Peder Hansen – søn af Hans Mortensen – overtager “Østergård” i 1866. 1913 bygges et nyt stuehus og 1917 tilkøbes det gamle “Fattighus” fra Højby Kommune og 2006 frasælges jorden til “Nørrelund”.
“Østergård”s have er præget af den enorme blodbøg som i højde kan måle sig med kirketårnet på nabogrunden. Ejendommen ejes i dag af Thomas Lyholm, som driver el-installatørforretning fra adressen.
Luftfoto af “Østergård” set fra syd-vest.
“Torsagergård”
Bag Højby Kirke godt tilbagetrukken fra vejen ligger den gulmalede
“Torsagergård”, Højbyvej 41, matr. 2a.
Stævnestenen for “Torsagergård” er markeret med “1848 CPS” for Christian Pedersen og “1876 LKaS” for Lars Kristiansen.
Først kendte registrering om “Torsagergård” er fra 1664 og beboeren hed Knud Larsen, men ejendommens navn, som hentyder til en nordisk gud, kunne tyde på, at gården har langt ældre rødder! 1688 ejes “Torsagergård” af Sct. Hans Kirke ( beliggende Nørregade, Odense) og Jens Rasmussen er fæstebonde. Gården kaldes også i folkemunde “Annexgården” pga. tilknytningen til Kirken.
20.januar 1818 sælger Stiftamtmanden i Odense gården til Peder Nielsen som selvejer for 6000 Rbd. Ejendommen overgår senere til sønnen Christian Pedersen. 1830 frasælges en del af jorden til “Brobækgården” (matr.2b) og 1901 tilkøbes et moselod (matr. 2c) fra samme “Brobæk”. 1948 overtager Lautits Kristiansen “Torsagergård” og overgiver den til sønnen Anders Peder Kristiansen i 1970, som driver ejendommen i dag som landbrug.
Foto af “Torsagergård” som viser dens nære beliggenhed til Højby Kirke.
“Brobæk”
På sydsiden af Højbyvej efter Kirken er
“Brobækgården”, Højbyvej 35, matr 4a beliggende
Stævnestenen for “Brobæk” er 1848 LHS for Lars Hansen og 1876 HLS for Hans Larsen.
“Brobæk er første gang registreret i 1664 til 1688, hvor “Odensegård” (Odense Slot) ejede gården, som dog lå ubeboet hen. 1703 havde samme ejer indsat Niels Pedersen som fæster. “Odensegård” afhænder i 1798 gården til ” Hollufgård”, som dog videresælger i 1813 til Lars Nielsen for 15.000 Rbd som selvejer. 1816 deles ejerskabet pga. skilsmisse mellem ægtefællerne Karen og Lars.
“Brobæk” lå indtil 10.maj 1891 over for Kirken på den nordlige side af Højbyvej (hvor Højby Lokalarkiv har til huse i dag), men nedbrændte totalt på denne dato. Oktober 1891 nyopførtes “Brobæk” på nuværende areal af ejeren Hans Larsen.
Jorden er i dag solgt fra og udstykket til parcelhusgrunde, og ejendommen er privat beboelse.
Foto af Brobæk.
“Lindegård”
På Højbyvej over for Klaus Berntsensvejs udmunding ligger
“Lindegård” Højbyvej 17, matr. 5a
Stævnestenen for “Lindegård” er markeret “1848 HNS” for Jens Hansen*, og “1876 NHS” for Niels Hansen.
* her er en uklarhed i forhold til kriterierne for stævnestenene – initialerne vedr. årstal burde dække ejeren på givent årstal, og HMS er Hans Madsen, som juridisk er ejeren 1848 og først 2. febr. 1849 bliver sønnen Jens Hansen ejer iflg. tinglysningen.
Søren Pedersen er nævnt som fæster i 1664 for “Bramstrup Gods” som står som ejer frem til 21. marts 1765, hvor “Hollufgård” køber ejendommen af “Bramstrup”. “Hollufgård” indsætter Heinrich Laursen, der tidligere var kusk på gården. 16. juni 1769 “afstår Heinrich Laursen fæstemålet til sin bror Jens Laursen med Herskabets tilladelse”.
“Lindegård” købes 23. april 1822 af Hans Madsen som selvejer fra von Heinens bo for 2500 Rbd. 20. juni 1887 frasælges matr. 5d for 500 kr. til skomager Christoffer Pedersen, Svendborgvej 316.
1896 opdeler ejeren Niels Hansen jorden i 2 dele og bygger “Bøgeskovminde” (Rindebækvej 6) til datteren Jensine Marie Hansen og svigersøn Niels Andersen Nielsen, mens “Lindegård” overtages af N.H.’s søn Hans Lauritz Hansen. Samtidig opføres aftægtsbolig til Niels Hansen på Svendborgvej 318.
1909 frasælges matr. 5L og matr. 5K henholdsvis Svendborgvej 321 og 325 begge for 1700 kr. 13. feb. 1982 afstås en del af Lindegårds landsbrugsjord til Odense Kommune og bygningerne overtages august 1989 af Henning Jensen, men 27. juli 1991 brænder stuehus og den halve længe mod vest. 1995 sælges “Lindegård” til Odense Kommune/ Fyns Amt og drives i dag som institution.
Foto fra 1981
“Aulkær”
På sydsiden af Højbyvej skjult bag et enormt levende hegn på hjørnet af Banehøjvænget ligger:
“Aulkærgården” Højbyvej 15, matr 6a
Stævnestenene for “Aulkær” er markeret “1848 CHS” for Claus Hansen og “1876 HKS” for Hans Knudsen.
1664 er første registrering om “Aulkær”, som på dette tidspunkt var ejet af “Odensegård” ( Slottet) med fæster Peder Hansen. 1688 er ejerskabet overgået til Odense’s borgmester Jens Eriksen og 1697 er “Hollufgård” registreret som ejer.
Efter Stavnsbåndets ophævelse 1788 begynder landsbrugsreformerne at få en mere effektiv udnyttelse af landsbrugsjorden og efterhånden overgår flere og flere gårde til selvejerbrug. Også “Aulkær” sælges i 1815 til selvejer Niels Knudsen for 15.000 Rbd, som frasælger 2 huse i Allerup for 400 Rbd. Niels Knudsen overdrager 1831 gården til sin svigersøn Claus Hansen , som igen 1831 videresælger til sin svigersøn Hans Knudsen. Der fødes åbenbart udelukkende pigebørn på “Aulkær” på denne tid, for igen 1888 overtages gården af en svigersøn Kristen Jensen.
Iflg. folketællinger er en del af gården udlejet til lokalbetjent Jens Frederiksen gennem 1890’erne. Juni 1910 tilkøbes matr. 7L fra “Højbygården” og 1911 tilskødes “Aulkær” til sønnen Jens Karl Jensen og 1956 til endnu en søn Aksel Peiter Jensen. 1983 er gården overgået til datteren Anne og svigersønnen Klaus Rokkær, som har bortforpagtet driften af jorden og udlejet aftægtsboligen langs Banehøjvænget.
“Højbygård”
På sydsiden af Højbyvej efter jernbaneoverskæringen ligger:
“Højbygården” Højbyvej 9, matr.7a
Den tilhørende stævnesten på Dannebrogspladsen er “1848 NMS” for Niels Andersen og “1876 MHS” for Mads Hansen.
“Højbygård” havde i 1600-tallet, som så mange af de øvrige højbygårde, ejerskab til “Odensegård” (1664), Odense borgmester Jens Eriksen (1688) og “Hollufgård” fra 1699.
1815 udstedes der købekontrakt på gården til Lars Christensen, som havde været fæster fra okt.1787,for 11.000 Rbd. Betalingsbetingelserne kunne dog ikke overholdes af køber og da Lars Christensen dør overtager hans enke gården for 4.025 Rbd. Beløbet var garanteret af enkens svoger Peder Nielsen, som var søn fra “Lindeskovgård”.
1862 opføres det nuværende stuehus og 1910 frasælges matr. 7L + 7m til “Aulkær”
I dag er jorden frasolgt til Odense Kommune og gården er beboelse.
02-08-2016 skødes ejendommen til Toftco Ejendomme aps og nedrives. Der opføres rækkehuse i 2 etager til udlejning.
Foto af Højbygården.
“Lundsgård”
Lidt tilbagetrukken på sydsiden af Højbyvej ligger
“Lundsgård” Højbyvej 5A, matr. 14A
Stævnestenen vedrørende “Lundsgård” lyder “1848 RLS” for Rasmus Larsen og “1876 HRS” for Hans Rasmussen.
Også “Lundsgård” havde det “gængse” ejerskab for Højbygårde i 1600-tallet, nemlig 1664 af Odensegård og 1688 af borgmester Jens Eriksen, Odense, men 1710 købte Jens Iversen Frøstrup fra Ørritslevgård v/ Otterup “Lundsgård” for at sælge den videre 1715 til Hollufgård. Efter ca. 100 års ejerskab købes “Lundsgård” i 1810 af Hans Madsen til selveje. Hans Madsen frasælger allerede 1811 matr. 15a til Peder Nielsen som bygger “Langagergård” på jorden.
29.juli 1888 nedbrænder “Lundsgård” totalt og genopbygges 16.nov. 1888.
Udviklingen af Odense gjorde at kommunen overtog ejendommen 1976 for at udvikle bydelen. 1983 købte Ruth og Vagn Schärfe bygningerne og drev el-installations forretning fra adressen ind til salg 2008, hvor Dineke Dopper og Mogens Jensen overtog, og i dag driver økologisk butik, bageri og cafe under navnet ” Højbyhus”.
Foto af “Lundsgård” bagerst.
“Trunholm”
Bag busk og hegn på Højbyvejens sydside ligger gården:
“Trunholm” , Højbyvej 3, matr. 19a
Stævnestenen for “Trunholm” er “1848 PHS” og “1876 JPS”
Gården er første gang nævnt 1664, hvor Madts Hansen var fæster for Odensegården, som imidlertid overdrog “Trunholm” til Odenses borgmester Jens Eriksen i 1668.
Godt tyve år efter overdrages gården til Hollufgård, som fæster Christian Hansen i godt tredive år til 1723. “Trunholm” tilskødes Peter Hansen 15. juli 1815 som selvejer for 9.000 Rbd og 1835 frasælges matr. 19b til Jens Berg på Lindvedgård, og Peder Hansens 3. hustru Karen Larsdatter overdrager den resterende del til sønnen Jørgen Pedersen for 8.000 Rbd.
I begyndelsen af 1900-tallet frasælges matr. 19h-i-l og m til opførelse af beboelseshuse på Højbyvej. Omkring årtusindskiftet var “Trunholm i medierne, da et religiøst kollektiv med blandt andet den tidligere fodboldspiller Lars Elstrup tog ophold i bygningerne.
I dag er “Trunholm” privat beboelse.
“Granly”
På hjørnegrunden Højbyvej og Nr. Lyndelsevej i sydgående retning er
“Granly”, Nr. Lyndelsevej 2, matr. 8a
Stævnestenen for ” Granly” er “1848 HLS” og “1876 HLS” -altså samme person.
I året 1664 var Dalum Kloster ejer af “Granly”. Dalum Kloster var overgivet til
Jens Lassen, som kongen skyldte en stor sum efter sin tabte krig mod svenskerne og fredsslutningen i Roskilde, som kostede Skåne. I 1688 flytter Jens Lassen, som i mellemtiden er udnævnt til landsdommer og flyttet fra Kristiansdal ( Dalum Kloster ) til Krumstrup Hovedgård i Ryslinge og medtog bl.a. ejerskabet af “Granly”. Hollufgård overtager gården 1768 og fæster landsoldat Hans Hansen, som har giftet sig med den tidligere fæsters enke Apelone Knudsdatter. Efter Hans Hansens død gifter enken sig med Lars Hansen, som dermed overtager fæsterrollen. 30 år senere køber Lars Hansen “Granly” fra Hollufgård som selvejer for 10.000 Rbd., men må 4 år senere tilbageskøde gården til Hollufgård, da betalingsbetingelserne ikke kunne overholdes. 1822 sælges “Granly” til pastor Christian Iversen Hvalsøe, Allerup for 1.600 Rbd. Lars Hansens søn Hans Hansen køber 1845 “Granly” – Hans Hansen er gift med Laurentine Langhoff, som er i familie med pastor Hvalsøes kone.
1878 bygges nyt stuehus og 1908 udbygges “Granly” mod syd og vest.
Ved olympiske lege 1912 i Stokholm vinder Henrik Larsen “Granly” en olympisk sølvmedalje som deltager på det danske gymnastik hold. “Granly” bliver i familiens eje til 1993, hvor Hanne og Klaus Brøndum køber ejendommen. I dag ejer Lene og Morten Norberg gården og fra parcellen drives Norberg Foto, L.H.-Data og Kattens Værn.
Luftfoto af “Granly”
“Vestergård”
I bunden af Højbyvej ved indgangen til Højbyskoven ligger
“Vestergård”, Højbyvej 4, matr. 10a
Stævnestenen for “Vestergård” er “1848 PLS for Peder Larsen og “1876 PPS” for Peder Larsen.
Første gang “Vestergård” omtales er 1688, hvor gården ejes af borgmester Jens Eriksen fra Odense( borgmestre var på dette tidspunkt IKKE folkevalgt, men Kongens repræsentant ). Som så mange af de øvrige højbygårde overtog Hollufgård ejerskabet 1699, og forbliver ejer til økonomien på Hollufgård bryder mere eller mindre sammen. “Vestergård” købes til selveje 1819 af Peder Hansen, som havde været fæster på gården siden 1794. 20 år efter overdrages “Vestergård” til svigersønnen Peder Larsen i 1839.
1888 overtager sønnen fra Bøgeskovgård Hans Jørgen Jørgensen og dennes hustru Karen Hansen fra Østergård “Vestergård”. 1891 bliver Karen Hansen enke og tilbagesælger “Vestergård” til sin far Peder Hansen Østergård, som overlader gården til sin søn 1904.
1963 overtager Jørgen Peder Johansen “Vestergård” fra sin bedstefar, og videresælger 2006 til sin datter Anne Holmslund Nielsen.
Foto af “Vestergård” 1984
“Fuglekilde”
Hvor Højbyvejens vest ende svinger og bliver til Nr. Lyndelsevej ligger
“Fuglekilde”, Nr. Lyndelsevej 1, matr. 18a
Gårdens stævnesten er ” 1848 MHS ” for Mads Hansen og ” 1876 LKS ” for Lars Christensen.
“Fuglekilde” har haft samme type ejerskab som flere af de øvrige højbygårde, nemlig: Odensegård 1664, borgmester Jens Eriksen 1688 og Hollufgård 1699. 1701 deles fæstebyrden på 2 fæstere, da en stedsøn Hans Christoffersen overtager 1/2-delen af jorden. Anders Rasmussen overtager 1782 den samlede fæsteret- og pligt indtil 1805, hvor han overtager Hollufgårds andel for 6200 Rbd.og bliver eneejer. Januar 1806 frasælger han en udlod på 42 tdl. til Niels Jørgensen fra Lindskovgård for 4800 rbd. og allerede 1808 er restgælden til von Heinen på Hollufgård betalt. Familien efter Anders Rasmussen fortsætter ejerskabet indtil kommunen 9. januar 1969 køber “Fuglekilde” af Aage Larsen.
1909 bygges nyt stuehus. 1925 brænder alle driftsbygningerne og det gentager sig igen 4. november 1979. Efter branden nedrives det gamle stuehus, og der opføres en carport ved siden af det “nye” stuehus. Ingrid og Carsten Voetmann forpagter gården fra maj 1974 og køber gården 24. april 1976. De ejer i dag stadig “Fuglekilde” og driver de 36,7 hektar jord.
Ejendommen er solgt til Voma Holding a/s v/Ole & Hanne Vorm og delvis nedreven 2019.
“Bøgeskovgård”
På vej ud ad Nr. Lyndelsevej ligger på højre hånd:
“Bøgeskovgård” , Nr. Lyndelsevej 17 matr. 9P
Stævnestenen er “1848 HMS” for Hans Madsen, og “1876 AJS” for Anders Jørgensen.
1664 ejes “Bøgeskovgård” af Odensegården og følger ejerskabet sammen med Granly i 1688 til Jens Lassen, Krumstrup i Ryslinge, som efter 11 års ejerskab videresælger til Hollufgård. Ejerskabet fortsætter ind til 1807, hvor den tidligere fæster Mads Hansen køber som selvejer. 11 april 1826 nedbrænder “Bøgeskovgård” totalt, og ny opføres allerede 25 september samme år. Mads Hansen’s familie ejer ejendommen frem til 1966, hvor den tilskødes H.H.Hedelund Jensen, gartner i Stige, men beboes af fabrikant Børge Lund Poulsen.
Børge Lund Poulsen var under slutningen af den tyske besættelse kendt for at lede den illegale aflytning af telefonforbindelsen til og fra Gestapo’s hovedkvarter , Husmandsskolen i Tarup.
1973 overtager Jørgen Peder Johansen fra Vestergård også “Bøgeskovgård”
“Kærsagergård”
Ud ad Nr. Lyndelsevej på højre side gemt bag husrækken ligger
“Kærsagergård”, Nr. Lyndelsevej 21 b, matr. 9b
Stævnestenen tilhørende gården er “1848 JHS” for Jens Hansen, og “1876 NRS” for Niels Rasmussen.
Ejerskabet i 1664 – som er den første registrering på gården – er som mange øvrige højbygårde Odensegård ( Skt. Kloster). 1688 overgår ejerskabet til borgmester Jens Eriksen, Odense ( på daværende tid var borgmesteren ikke folkevalgt, men udnævnt af kongen som dennes repræsentant ). 1709 knyttes “Kærsagergård”- ca. samtidig som Lundsgård på Højbyvej- til Ørritslevgård, en hovedgård beliggende 15 km. fra Odense i retning mod Otterup. 1721 videresælges “Kærsagergård” til Hollufgård, som løbende gennem 30-40 år har tilkøbt mange af højbygårdene.
1813 køber Rasmus Hansen, “Kærsagergård” fra Hollufgård for 15.000 Rbd. Sønnen fra nabogården Bøgeskovgård, Jens Hansen, køber 1820 “Kærsagergård” og efterkommere efter J.H. fortsætter ejerskabet frem til 15. okt. 1962, hvor ejendommen overtages af a/s Kærsagergård. 1976 bliver Jørgen Peder Johansen eneejer, og dermed ejer af de 3 højbygårde Vestergård, Bøgeskovgård og Kærsagergård.
Hovedbygningen til Kærsagergård
“Bakkegården”
På toppen af højbybakken på vest siden af Svendborgvej ligger
“Bakkegården”, Svendborgvej 319 b, matr. 20 a
Stævnestenen for “Bakkegården” er “1848 HHS” for Hans Hansen og “1876 LRS” for Lars Rasmussen.
For de fleste af nutidens højbyborgere er “Bakkegården” nok den mest kendte Højbygård, da den er samlingspunkt for sang, musik, kultur og festlokaler for allehånde begivenheder gennem hele året, men også denne gård har sin historie.
“Bakkegården” omtales første gang år 1600, hvor ejerskabet lå hos Skt. Hans Kloster, og skifter 1664 til Odensegården, og derefter til borgmester Jens Eriksen, Odense, for at ende under Hollufgårds vinger i 1699.
1812 frikøbes gården til selveje for Lars Christensen Bankemand. Hvad kun få er klar over, lå “Bakkegården” oprindelig på den matrikel, hvor Højby Skole ligger i dag. “Bakkegården havde indkørsel over for Gadekæret på Højbyvej.
Haven frasælges 1967 og Højby Brugsforening bygger ny forretningslokale, som udbygges ad flere gange.
1989 overdrager Odense Kommune stuehuset på “Bakkegården” til “Foreningen Bakkegården”, og 2000 nedrives driftsbygningerne, hvorefter nye lokaler ser dagens lys til brug for erhverv -Fakta og Sparekassen Fåborg.
Foto af “Bakkegården” med haven forrest.
“Højby Friskole”
Højby Friskole er dannet på det “Grundtvig/Kold’ske tankesæt, og opstod, da 3-4 højbyfamilier 1859 ikke ønskede deres børn undervist i “Almueskolen”.
Stævnestenen for “Friskolen” har følgende tekst “1876 KBS” for Klaus Berntsen. Klaus Berntsen var leder af skolen fra 1863 og 20 år frem.
Skolen startede 1859 i en lejet stue hos sognefogeden på Nr. Lyndelsevej 21 med Didrik Johansen som leder – der var 5 elever.
De følgende år var præget af “borgerkrig” i Højby – for og imod Grundtvigs skoletanker. 1869 flyttede “Friskolen” til Højbyvej 27 og 1887 videre til Højbyvej 29, indtil 1900, da skolen lukkede pga. forældrekredsens uenighed om ansættelse af en ny lærer.
1909 var dampen gået af forældrekredsens uenighed og “Friskolen” blev igen med 27 elever genopstartet på Svendborgvej 80. På denne adresse var skolen aktiv indtil 1978, hvor skolen fik nye rammer i “grusgraven”, Hestehøjvej 80, og fremstår i dag som en moderne og tidssvarende skole med overbygning for 8. og 9. skoleår.
“Højby Skole”
– for ethvert samfund er skolen en hjørnesten, og også “Skolen” fik ved flytningen af stævnepladsen 1876 sin egen stævnesten. Skolen var på daværende tidspunkt placeret på sydsiden af Højbyvej med kirken som nærmeste nabo.
Stenens pålydende er ” 1876 HM” for Hans Møller ( HM var lærer på skolen).
Højby’s første skole blev bygget 1740, og var placeret hvor der i dag er urnegravpladser på Kirkegården. Skolen blev 1828 udbygget efter kronprins Christian (senere Chr. 8) med prinsesse Caroline Amalie havde besøgt skolen 1827, og forlangt forholdene for såvel elever som lærer forbedret.
1895 blev skolebygningen reven ned, da skolens vandforsyning var stærkt forurenet fra kirkegården, som var nærmeste nabo. Der blev bygget ny skolebygning beliggende Højbyvej 66. Disse bygninger rummer i dag fritidsordningen, sundhedsplejen og lokalhistorisk arkiv. 1959 byggedes 3. skolebygning bagved Højbyvej 66, og denne bygning fik en enorm udbygning 1979-80 sammen med den 1. idrætshal. 2002 lykkedes det at få bygget Hal 2 og Multihal.
Skolens adresse er i dag Nørrelunden 20.
“Højby Kro”
“Ældre” højbyboere kalder stadig hjørnet modsat Brugsen/Bakkegården for Kroen, men Kroen blev nedlagt 1994 – så nu kan du selv vurdere, hvor “ældre” du selv er !
Højby Kro, Højbyvej 50, matr. 29 b
Stævnestenen for Kroen er “1876 VPS” for Wilhelm Pedersen
I slutningen af 1700-tallet omtales Christen Hansen, som beboer af “et hus uden jord” på matriklen. 1822 sælger Hollufgård bygningen til handelsmand Jørgen Nielsen som selveje. 1825 forsikres loddet som kro, og beboeren Poul Rasmussen omtales som kromand. Poul Rasmussen’s enke Kristine gifter sig med Wilhelm Pedersen, hvorfor det er hans monogram, som præger stævnestenen 1876.
1933 ophæves landbrugspligten for den tilhørende jord, som tilsyneladende er tilkøbt siden slutningen af 1700-tallet, og skøde skrives til Valdemar K.H.Jørgensen, Nedergade 30 Odense.
19. okt. 1941 brænder den gamle kro ned, men bygges op igen, og ejerskabet skifter adskillige gange indtil Kroen erklæres konkurs første gang 22. aug. 1980. Boet overtages af Tarm Bank, som videresælger, men igen 1993 går Kroen på tvangsauktion.
1994 omdannes bygningen til kontorer og først Rank Zerox og senere Calwin holder nu til i den flot velholdte tidligere krobygning.
Opsummering vedr. stævnestenene
Iflg. beskrivelsen af baggrunden for de 18 stævnesten, kan man konkludere, at 15 gårdejere, 2 skolemænd og kroejeren var datidens sogneråd.
De 14 af gårdene har gennem tiden haft rimeligt ens ejerskab frem til starten af 1800-tallet: tilbage i 1600-tallet var alle ejet af “Odensegården” (Kirken/Klosteret), men overgik omkring 1690 til den af Kongen udnævnte borgmester Jens Eriksen. Ca 1700 var alle gårdene underlagt “Hollufgård”, indtil starten af 1800-tallet, hvor alle efterhånden blev frikøbt til selveje. Første frikøbte gård var “Østergård” 1803 og 1822 var alle gårde på selvejerhænder.
Som eneste undtagelse af overfornævnte ejerskab var “Torsagergård”, som i hele perioden har været tæt knyttet til Højby Kirke og i folkemunde blev kaldt “Annexgården”. Gården var ejet af Skt. Hans Kirke ( Nørregade, Odense) og blev frikøbt 1818 fra Stiftsamtmanden i Odense.
Da “Stævnepladsen” 1876 blev flyttet fra dens oprindelige plads pga. etablering af Sydfynske Jernbane, kom de 3 øvrige sten til – 2* skole og 1 kromand.
Stævnet var ledet af den til enhver tid siddende oldermand, som indkaldte til samling ved at vandre gennem “Bygaden”(Højbyvej) og tude i et kobberhorn. Byloven (Byskråen), som desværre er gået tabt, foreskrev borgernes pligter og rettigheder, skik og brug, samt udnævnelse af brandfoged, snefoged og almisseuddeler.
Stævnet var ubetinget Højby’s magtcentrum!