Højbys “gamle-gamle” skole.

Højby nyt   Nr. 4   Juni 2023

Alle ved hvor rundkørslen v/Brugsen er placeret, og alle ved, hvor vores dejlige skole
og sportsanlæg befinder sig, og nogle ved også hvor Højby gamle Skole befinder sig,
men vidste du også, der var en kommuneskole i Højby før den?

 

Forestil dig du kommer vandrende i 1827 på dine udslidte træsko ad ”Byvejen” fra
Svendborg Landevejen – da vil du møde Højbys første Byskole.
Til højre fører lågen ind gennem kirkediget til Kirken og alleen ned mod
Torsagergård. Til venstre fører vejen op mod den oprindelige ”Brobæk” som
nedbrændte 1891 – nu vejen mod idrætshallen. ”Brobæk ” blev genopført på
Højbyvej 35 årets efterbranden.

 

 

Skolehistorisk perspektiv:

Året 1739 udsendte kong Christian 6.( regent 1730-1746 ) en skoleforordning, som
pålagde en regulær skolepligt for den brede befolknings børn, mens børn fra mere
privilegerede familier pålagdes undervisningspligt. Skolepligten gjaldt for alle børn
fra 5-6 årsalderen, piger såvel som drenge. Forordningen var således et statsligt
projekt, som indlejredes i landets kirkeorganisation. Datidens pietistiske indstilling
vægtede først og fremmest, at børnene skulle undervises ud fra ¨den lille
katekismus¨, og i anden række lære læse- skrive -og regnefærdigheder. Først gode
kristne, og dernæst nyttige borgere!


Denne forordning holdt til 1814, hvor det yderligere blev bestemt at
skoleundervisningen skulle foregå regelmæssigt. I 1740 ved forordningens indførelse
havde man erkendt, at samfundets prioritering ubetinget lød: såning,høst og pleje
før lærdom. Skoleloven 1739 bestod af 40 paragraffer, der bla. fastslog, at
undervisningen i læsning skulle være gratis, mens undervisning i regning og skrivning
kostede penge. Sognets degn skulle være skoleholder og stå for undervisningen.
Loven indebar oprettelse af almueskoler overalt i landet og udgifterne til etablering
påhvilede godsejerne ( i Højby Sogn Hollufgård ).


Således etablerede Margrethe Elisabeth Rosenvinge til Hollufgård 1740 den første
almueskole i forbindelse med kirken. Bygningen blev opført umiddelbart nord for
Højby Kirke på det areal, som i dag er urnekirkegård. Samtidig med indførelsen af
skoleforordningen blev et kongeligt kontrolapparat sammensat for at tilse at
systemet fungerede både fysisk og undervisningsmæssigt, og i den forbindelse
ankom kronprins Christian ( senere Christian 8. ) og gemalinde Caroline Amalie i
1826 og måtte konstatere, at skolebygningen var for småt afsat, og forlangte en 2
fags tilbygning, samt en opdatering af degneboligen. Godsejeren til Hollufgård von
Heinen protesterede, men måtte afgive jord fra kirkens begravelsesplads for at 

udvide skolebygningen i sydlig retning . Højby Arkiv ligger inde med papirerne hvor
Bjerge/Aasum Herred indkalder til auktion over licitation¨ løverdagen den 9de juni
eftermiddagen kl.3 slet¨. Billigste bud kom fra Lars Nielsen i Høibye formedes Rbd.
785, og udvidelsen stod klar i forårsmåneden 1827. Datiden havde åbenbart ingen
instanser, som skulle godkende byggeprojekter eller interesseorganisationer som
kunne komme med indsigelse, så når håndslaget var givet begyndte byggeriet.

1894 blev lægen i Nr. Lyndelse N. Bjerrum kontaktet p.g.a. en del febersygdomme
blandt skolens elever og lærer Hans Sørensen, og da man også tidligere havde
konstaterede febersygdomme i sommerperioden blev Bjerrum mistænksom især
vedr. skolens sanitære forhold og gik dybere ind i forholdene for skolen.
Undersøgelsen viste, at skolelokalet lå ovenpå gamle grave, og den nærmeste grav
lå halvt inde under skolemuren. Skolens brønd var ca. 6 meter dyb og bygget op af
rå utilhuggede kampesten og dækket med brædder. Spildevand førtes ad en brolagt
rendesten i kun en meters afstand fra brønden, samt at der var et let fald fra kirken
over begravelsespladsen ned mod skolen, hvilket bevirkede at regnvand fra
kirkegården løb ned i brønden og forrådnelsesbakterier tilførtes drikkevandet!

Bjerrum sendte i forståelse med Højby Sogneråd, som efter skolereformen 1814 nu
stod inde for den lokale undervisning, 2 vandprøver til Steins Laboratorium i
København ( 1 prøve af grundvandet i Højby og 1 prøve af vand fra
skolebrønden).Resultatet var alarmerende: prøve 1 viste tåleligt rent drikkevand,
men den 2. prøve var betydeligt forurenet af bakterier især forrådnelse bakterier.
Embedslægen i Odense gik ind i sagen og foretog yderligere tilsyn og vendte
tommelfingeren nedad, og forlangte en straks indsats. Året efter indviedes en ny
skole på Højbyvej 66 ( nutidens gamle skole ) brønden blev kastet til, bygninger
revet ned og jorden solgt til naboen ¨Østergård¨.

1944 købte menighedsrådet den gamle skolejord (matrikel 1a) tilbage for at udvide
kirkegården og samtidig afrunde vejnettet, som vi kender det i dag mod Allerup og
Nørrelunden.

Vores nuværende skole blev bygget 1959 og udbygget 1979-80 med hal 1, samt
yderligere udvidet med hal 2 og multihallen i 2002, og som I sikkert har fulgt med i
er Højby S&G klar til at udvide med endnu en træningshal. Idrætsforeningen har
sparet en betydelig kapital op gennem flere år, men der mangler lånegarantier fra
kommunen, så vi venter kun på at kunne sætte årstal på den nye udvidelse.

Således en lille del af Højby Kommune Skoles historie, der er jo yderligere en friskole
og en Rudolf Steiner skole i vore nærhed.