Kategoriarkiv: Nyheder

Foretagsomhed og erhverv som man har kunnet møde i Højby gennem tiden (5)

Højbynyt nr. 6, oktober 2022

af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening

Vi har tidligere bevæget os ad Højbyvej med sideveje, krydser nu banen og har på venstre hånd Højbyvej 11 , den gamle brugs. I dag hjemsted for virksomheden Storm og Handwerk , en større tømrervirksomhed med 16 ansatte samt 3-4 boliger. Men den blev bygget i 1902 til Højby Brugsforening med forretningslokale ud mod Højbyvej og senere bolig til brugsuddelerens familie i den længe, der vender ud mod banen. På loftet var der 4 værelser, hvor personalet boede og de spiste hos hos uddelerens familie. Varesortimentet var kolonialvarer, og hvad man ellers skulle bruge i en landsby med meget landbrug, lige fra gryder og pander over ko-tøjr til cement. Forretningen lå centralt for vareleverancer, som kom med tog hver uge. Helt indtil brugsen flyttede til sin nuværende placering i 1967 var det almindeligt at personalet boede på førstesalen, spisningen flyttede dog til sidst til et andet sted i byen, først til Inger Marie Larsen på Fuglekilde siden hos Grethe Pedersen Nr. Lyndelsevej 5.

Højby Brugs 1930

 

Den første uddeler var en lokal mand, Frede Nielsen, fra 1902 -1935, dernæst fulgte hans broder Harald Nielsen 1935-1947, så kom Johannes Ørum Sørensen 1947-1961 og derefter Hans Henrik Larsen 1961-1963, den sidste uddeler på matriklen blev Knud Kildahl som jo fortsatte i den nye butik indtil 1998.

Højby Brugs 1932 og første uddeler Frede Nielsen med personale

 

Genboen Niels Peder Nielsen (født 1910) har i sine erindringer beskrevet livet i den gamle brugs og jeg har plukket herfra: ”Der har ikke været mange uddelere, den første blev der i 33 år, han hed Frede Nielsen ,en høj mand med fjederstøvler og bowlerhat, han var ungkarl og holdt husbestyrerinde, han var god til at lægge tal sammen, 2 kolonner af gangen. Han var nem at komme overens med, gik foran med arbejdet.

Det var en alsidig brugs dengang, førte varer til husholdning, søm, skruer og isenkram, brædder, maling, tjære, olier, strandsand, hønsenet o.s.v.. En afdeling af butikken var forbeholdt manufaktur, det var der gerne en bestemt ekspeditrice der stod for. Så var der Frede, en kommis og en eller to lærlinge alle var på kost og logi.

Butikslokalet havde hele længden mod gaden, en lang butik og forretningsgang, disk med vinkel. Den vestlige ende var skilt fra med en glasvæg og døre og var forbeholdt manufaktur, den anden del til kolonial m.m.. Der var et utal af skuffer o.s.v. ,oppe under loftet hang træsko og fløjtekedler og mange andre ting. Der var sorte og hvide fliser som gulv i butikken og klokke på døren. I baglokalet stod sække med sukker, mel og gryn (100kg). Her kunne lærlinge så stå og veje af i poser, når de havde ledige stunder. Der var en stor kælder fyldt med tønder af olie , sirup o.s.v. Samt margarine i kasser og bøtter, samt låne-service til fester og lignende som kunne lejes af brugs-foreningens medlemmer.

De fleste varer kom med jernbanen en gang om ugen, det var torsdag. Det var, så de kunne køres til kælder og baglokale, der var slisk til kælderen og hejseapparat til loftet. Der kom gerne en hel vognladning og i mine drengeår blev denne jernbanevogn skubbet fra stationen til ud for brugsen og der blev så lagt en bro ud, så der kunne køres med en sækkevogn fra banevogn til lager. Det skulle gå hurtigt, for også dengang var der ikke så længe mellem togene. Portøren fra stationen hjalp jo til med dette. Siden blev varerne hentet på ladesporet med bil eller hestevogn. Varerne kom i store trækasser foret med halm disse kasser blev sendt retur til F.D.B. en gang om måneden. Jeg glemte at fortælle, at over butikken var der isenkramlager med bl. a. spande og baljer. Der var også værelser til folkene. Hvis kommiserne havde mistanke om at ekspeditricerne havde mandfolk på værelserne, kunne de gavtyve finde på at anbringe et bundt honningspande eller lignende over kammerdøren , når vedkommende så forlod pigen, faldt alle de tomme spand ned med spektakel og de blev afsløret”.

Dejligt at konstatere at også for 100 år siden kunne ungdommen lave løjer med hinanden. Men brugsen var jo ikke kun, hvad man kunne betegne som en blandet landhandel, i ordets bedste betydning. Der var naturligvis en udvikling fra en foreningsdrevet butik for medlemmer til en forretning for alle med de varer og ydelser som lokalsamfundet havde brug for. Fra 1946 indførtes ugentlig varetur (en service som jo er blevet moderne igen) måske husker man chaufførerne Aksel Madsen, Leo Hedegård Nielsen og Egon Tinggård Sørensen. Brugsen blev løbende moderniseret , en renovering i 1955 og omdannet til selvbetjening i 1962 indtil man flyttede i 1967.

(Er du interesseret i at vide mere om Højby Brugs kan du læse i foreningens jubilæumsskrift fra 2002, det er tilgængeligt på Lokalarkivets hjemmeside: www.hojby-fynlokalarkiv.dk , under ”Lokalhistorier” vælges ”Foreninger i Højby”.)

Bygningen blev derefter overtaget af Enemark gruppen der bestod af 5-6 forretninger, spredt over landet, de importerede, solgte og servicerede Agria jordfræsere. Efter en årrække overtog medarbejderne i de enkelte forretninger deres afdeling med salg og service af jord- og parkmaskiner til professionelle kunder, plæneklippere, kvashuggere og fejemaskiner foruden fræsere. Mange kunder var boligselskaber. I Højby blev forretningen først drevet af Hans Georg Mønster og da hans søn Svend Åge Mønster overtog i 1986 var de i alt 7 medarbejdere.

I 2014 overtog Storm og Handwerk og byggede om til nuværende udseende.

Næste gang kigger vi på ejendommene på den anden side af vejen, ”pæresnedkeren” m. fl.

Brugsen 1955 ,uddeler Johannes Ørum Sørensen i midten

 

Enemark 1993

Enemark ca 2000 , Svend Åge Mønster på værkstedet
Højby Brugs 1930
Højby Brugs 1932 og første uddeler Frede Nielsen med personale

 

Højby Brugs 1958, foto Sylvest Jensen, bemærk de to pakhuse i baggrunden omtalt i HøjbyNyt nr 5

 

FORETAGSOMHED OG ERHVERV, SOM MAN HAR KUNNET MØDE I HØJBY GENNEM TIDEN (1)

af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening

Når talen i Højby falder på en eller anden begivenhed i byen, er det ikke ualmindeligt at stedfæstelsen kan være ”ved kroen” ,” ved træskomandens hus ”, ”ved den gamle brugs” eller lignende. Nu har vi ikke alle boet lige længe her i byen, så det kan være interessant at finde ud af hvor disse huse ligger og ikke mindst, hvad der har været af erhverv ud over de gamle landbrug som ligger i byen.

Lad os forsøge at finde ud af hvor og hvad der har været af foretagsomhed i området gennem tiden .

Når man kommer fra Allerup ad Højbyvej, møder vi ca. 500m inden bygrænsen 5 ejendomme på venstre hånd. På den ene, nr.69, har der været vognmandsforretning , drevet af Aksel Madsen som startede i 1944 med at køre for brugsen med hest og vogn og senere lastbil. Sønnen Knud Madsen byggede hus ved siden af, nu Højbyvej 67, og fortsatte forretningen, og i 1966 blev der bygget hal til vognen . Der blev kørt med alt, hvad der kunne være på en lastbil , roer , korn , foderstoffer , sten ,grus og sågar flyttelæs, fortæller Aksels barnebarn Karsten,som videreførte virksomheden indtil 2006. Garagen ligger der stadig og et isolatør firma har til huse der nu.

Nørrelunden 5 er den første ejendom, man fra Højbyvej får øje på når man kommer østfra. Den gamle slægtsgård er forandret fra standard landbrug til et hestested med hestebokse , ridehus ,stutteri , dressur m.v. , desuden har der gennem 30 år været en forretning med rideudstyr.

Nørrelunden 3 er bygget som aftægtsvilla til gården Nørrelund, men ca 1941 flyttede skræddermester Ingemann Rasmussen ind med familie og etablerede forretning med både svend og lærling. De ophørte med skrædderi i 1953 og efter nogle års ansættelse på Tarup Andelsvaskeri som henholdsvis rensemester og strygerske, byggede de et renseri på Klaus Berntsensvej. En anden skrædder Aksel Hansen flyttede ind og videreførte aktiviteten på ejendommen indtil 1956. Han byggede også senere på Klaus Berntsensvej, men en tøjforretning.

Nørrelunden 6 husede Johannes Th. Nielsen med familie der havde vognmandsforretning fra 1950-erne og sønnen Niels videreførte den indtil 1997. Mellem 1892 og 1923 boede der på skift to æghandlere. En æghandler købte formodentlig æg hos lokale producenter og afsatte varerne til ægpakkeri og på torvedage. 1923 overtog mælkehandler Thorvald Hansen ejendommen. Han havde en bil forsynet med et par mælkejunger med hane og solgte mælk og smør i Højby og Allerup. Det var i løs vægt så folk måtte selv medbringe kander og fade til varerne, senere kom mælken på flasker. Under besættelsen var det slut med benzin, men så satte han skagler på bilen og anskaffede en hest, forretningen kunne fortsætte. Folk kunne også aflevere køkkenaffald i en stor spand, han medbragte, så var der mad til hans grise. Forretningen var kun halvdags så han supplerede med at køre lillebil for en vognmand. En driftig mand, rygter vil vide at han under krigen havde indrettet en maskine til at skære tobaksblade så han var leveringsdygtig i dansk,finskåren tobak.

Vi rykker tilbage til Højbyvej og forbliver på den et stykke tid. Lige før kirken ligger på venstre hånd Østergård, Højbyvej nr.45, hvor der naturligvis har været drevet landbrug gennem mange år ,men en datter fra gården, Else Marie Mogensen, havde fra 1981-2003 også keramikværksted her under navnet Ries Keramik.

Højbyvej 41 Torsagergård, har igennem en lang årrække været alm. landbrug , dog solgte den tidligere ejer Laurits Christiansen kartofler og grøntsager ved en vejbod.

I nr. 35, Brobæk, også en landbrugsejendom, har familien Stougaard i en snes år drevet virksomhed med sæber og papirvarer til virksomheder, desuden driver Susanne ”Jensens Bogholderi”. I et par år omkring 1990 var der også en gaveshop.

På den anden side af gaden, Højbyvej 60 ,opførte firmaet Scanton i 1955 bygninger til produktion af glideforskalling. Rundt i landet kunne man støbe bygninger hvor forskallingen løbende blev løftet opad så man kunne støbe i højden, især siloer. Der var ansat omkring 30 personer i Højby mest tømrere og smede og 150 til 200 rundt om i landet, det har været en af Højbys største arbejdspladser. I 1983 ophørte Scanton og der har senere været forskellige virksomheder i bygningerne bl. a. Hama List (maskinsnedkeri) og AP radiotelefon. I øjeblikket er der Højby VVS-forretning , Free Concept med gaveartikler, firmatøj m.m. , Tril Ind Cykler med cykelsalg og reparation samt Linée Tag samt tømrermester Brian Steffensen.

Højbyvej Nr.58C ”Træskomandens hus”

Ejendommen havde jord til og blev drevet som husmandssted med landbrug og lidt dyr, men blev suppleret med erhverv, der som oftest havde noget med træ at gøre. Igennem 1800-tallet har der boet 4 bødkere efterfulgt af 2 træskomagere. Den seneste ,(Anders) Peter Petersen ,overtog efter sin far i 1933, det er uvist hvor længe han blev ved , måske indtil 1960-erne. Om ham skriver Niels Peter Nielsen i sine erindringer: Træskomand Petersen og hans kone Camilla hjælpedes godt med at lave træsko. Først blev der købt nogle elletræer i skoven, dem måtte de selv hugge ned, så blev stammerne slæbt hjem og lå en tid. Siden blev de skåret op i passende stykker, de trak i hver sin ende af saven. Han havde en lille båndsav på værkstedet ,hvor det grove arbejde blev gjort, afpudsning var med håndkraft. Hos P.P. kunne man få lavet træskofodtøj efter mål, han havde ikke noget fra fabrik. Leverancen til Brugsen havde han også , jeg husker når han kom kørende med sin trækvogn læsset med træsko, der var salg af den slags dengang….. P.P. Var i mange år i Svendborg på en træskofabrik inden han kom til Højby og overtog efter sin far, der blev boende hos dem indtil sin død ca 1940. P.P. Hjalp altid graveren med at grave grave på kirkegården, det kunne han godt nå ved siden af al det andet. Han havde altid god tid , men havde han lovet træsko færdig til en tid , kunne man regne med at de var færdige.

I nr. 58B er der foruden beboelse Lan Systue.

Højbyvej 27 blev i 1869 bygget af Klaus Berntsen til friskole samt hjem til hans familie,

friskolen flyttede ud i 1887. Skræddermester Mads Peter Hansen overtog ejendommen og havde systue her. I 1927 overtog en sygeplejerske/jordmoder ejendommen og der blev rekreationshjem og senere føde- og spædbørnshjem indtil 1936. Grundet ankomsten af spædbørn blev eng området bag huset af folkevidet omtalt som Faraos mose.(De fleste husker måske fortællingen om Moses der ankom i en sivbåd). Formentlig var der tale om ugifte kvinder, der blev sendt på diskret ophold indtil fødslen, med evt. senere aftale om adoption. Ejendommen blev efterfølgende købt af Krogsøe, han arbejdede med radio og elektriske artikler. Krogsøe havde forretning i Odense med flere filialer og der blev en en gros forretning, der senere hed Sumax. På et tidspunkt lavede man armaturer til lysstofrør og havde noget produktion i Højby med bl.a. fremstilling af spoler. I slutningen af 1956 blev der opstand i Ungarn, det blev nedkæmpet af sovjetiske styrker og resulterede i mange flygtninge. For at hjælpe arrangerede Danmarks Radio en storstilet landsindsamling med 3 store tv- shows i marts 1957. Fjernsyn var nyt og sjældent, så Krogsø arrangede, at 5- 6 fjernsyn blev opstillet i forsamlingshuset, så byens befolkning kunne komme ind og følge med i den store begivenhed. Desværre gik de alle i stykker, sandsynligvis fordi de var iskolde og der så satte sig kondensvand i højspændingen ; en flot gestus blev desværre forgæves. I dag er der bolig for familien Lüthy i nr.27 de driver børnehave på stedet. Alt i alt en ejendom som gennem tiden har været knyttet til børn.

Højbyvej 25 ,Margrethesminde, ”Skomagerens hus”blev bygget i 1923 af skomager Johannes Ærenlund . Her havde han forretning med fremstilling og salg af sko samt reparation af fodtøj, der var udstilling ud til vejen og værksted i bagsiden af huset. Han var desuden i mange år organist ved Højby Kirke og spillede også lidt ude, på violin. Forretningen bestod indtil han solgte huset i 1975, hvorefter han flyttede til Lindvedparken Han tog sin bil med sig, en Ford Y fra 1932 som efter sigende kun havde kørt 150.000 km, så det var ikke på landevejen han havde brugt sin tid. Ejendommen blev solgt til familien Burmølle hvor Anne Marie fra 1993 og en snes år frem fremstillede og solgte hudplejeprodukter og teatersminke.

Nu er vi nået til nr. 23, Højby Forsamlingshus som blev bygget i 1878 for privat indsamlede midler for at afholde møder og træning til skytter og gymnastik. I 1895 køber Højby Kommune huset . Det benyttes også til selskabelighed og indtil 1942 var det Højby Kro, der stod for beværtningen. Derefter var der ansat forskellige værter/bestyrere, driften overgik til Foreningen Højby Forsamlingshus i 1992 og efter yderligere et par værter blev huset forpagtet ud til virksomheder, der tog sig af drift og beværtning , lige nu er det firmaet Birk og Conrad.

Nu bevæger vi os over på den anden side af gaden til Højbyvej nr.56 hvor Korterman Blikkenslager har til huse. Et gammelt hus blev nedrevet og det nuværende hus blev opført af slagter Hans Peter Frederiksen omkring 1923 .Baghuset blev indrettet til slagtehus og kølerum. Der var ingen butik, så han har sikkert haft en vogn og kørt rundt og solgt kødet herfra. Senere byggede H.P. Frederiksen slagterbutik og kølerum på Højbyvej 44 (hvor Dorthe. E. Coiffure ligger i dag). H.P.F. var meget interesseret i travløb og fik installeret en hest, som vandt noget på Odense Væddeløbsbane. Ejet af en slagter løb den vel for livet :-).

Nu er det vel tid holde en pause på vores tur i Højby Øst og hvad er vel mere naturligt end at holde den på Højby Kro , Højbyvej nr. 50 på hjørnet af Svendborgvej, i dag en erhvervsejendom med forskellige lejemål. Tidligere hjemsted for CalWin som laver beregninger for VVS-branchen, endnu før havde Rank Xerox kontor her, de to gjorde den gamle kro flot i stand og transformerede den til administrationsbygning.

Oprindelig var det et landbrug, men allerede i 1822 benævnes ejendommen som kro . På den anden side af Højbyvej, der hvor der nu er anlæg, havde kroen en gammel lade, som blev brugt til rejsestald og pissoir, der var også et ”bissekammer” hvor landstrygerne kunne overnatte (vistnok et krav at kroer skulle have et sådant). Den egentlige kro lå på den nordlige side af Højbyvej og var en vinkelbygning, hvor det andet ben lå langs med Svendborgvej, der var en port lige på hjørnet midt i vinkelbygningen. Bagved og parallelt med Højbyvej lå beboelsen, et almindeligt stråtækt stuehus at se til.

Kroens kunder var vel især rejsende fra landevejen, der var en flot have til ,hvor man på sommerdage kunne nyde traktementet udendørs og på et tidspunkt stod kroen også for serveringen i forsamlingshuset. Naturligvis har de lokale højbyboere også benyttet kroen. Foruden servering havde kroen også et stykke af Højby Åsen hvor man gravede grus. Der har været en del forskellige ejere af den stråtækte kro, som brændte i 1942, efter sigende havde brandvagterne megen fornøjelse af at rydde op i vinkælderen, hvor ikke alle drikkevarer var gået til i branden. Efterfølgende blev kroen genopført i sin nuværende form, hvor man havde verandaen til venstre, når man gik ind ad hovedindgangen og krostuen til højre. De seneste år var der også en indgang i den østlige del af bygningen ,hvor man gik lige ind i ”slyngelstuen” med bar og hvor vægten nok var lagt på de flydende varer. Der var også 6-7 værelser til udlejning , fortrinsvis til rejsende håndværkere. Boligen var tabt efter branden, men i 1960 blev der bygget en, i den nordlige del af haven (tæt på det nuværende busstoppested). Efter mange ejere og forpagtere , heriblandt medlemmer af Panton familien, ophørte krodriften i 1993 og der blev bygget om til det nuværende flotte udseende.

Vi stopper turen her for denne gang, foretagsomheden har været stor, og for mange nødvendig og vi har endda ikke fået det hele med, der har også været hjulmager, biavler, væver og kørende fiskehandler m.m.

Vi vover os senere over Svendborgvej og fortsætter turen ad Højbyvej og møder elværk, karetmager, barber, snedker, frugtavler, købmand ,vvs-er,smed, bager og flere.

 

 

Højbyvej 25 Skomagerens hus ca 1930.
Højbyvej 27 år 1881 ,Klaus Berntsens hus og friskole.
Højbyvej 50 , Højby Kro 1939 (krydset Højbyvej, Svendborgvej).
Højbyvej 56 ,Slagtermester Frederiksens hus ca 1950.
Højbyvej 58C , Træskomandens hus år ca 1960.
Nørrelund 5 ca 1939 ,længst til venstre ses en del af aftægtsboligen Nørrelund 3.
Højbyvej 60,Scanton år 1958 , i bagrunden ses byggeri af Højby Skole. foto Sylvest Jensen.

Foretagsomhed og erhverv, som man har kunnet møde i Højby gennem tiden (2)  

Højbynyt  nr. 3,  maj 2022.

af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening

På en tidligere tur har vi bevæget os ad Højbyvej fra øst, været et smut op ad Nørrelunden og fortsat til Svendborgvej, som vi nu krydser og når til Højbyvej 48 ,SuperBrugsen Højby. Den blev bygget her i Bakkegårdens have i 1967. Den er ombygget/udvidet mange gange siden med slagterafdeling, benzintank, vaskehal og højlager. Det krævede, at en naboejendom nr. 46 blev nedrevet i 1994. Også det tidligere bageri på Klaus Berntsens Vej blev købt og nedrevet, grunden er nu tom. I 2005 overtog man posthuset og etablerede kiosk med Tips og Lotto senere åbnede Baker Boys bageri i forretningen. Brugsen havde tidligere til huse på Højbyvej 11, det kommer vi til senere.

Nu går vi over Højbyvej til det andet hjørne Svendborgvej 321. Indtil 1936 lå byens største gadekær her i nærheden og det udnyttede man, da man etablerede Højby Elektricitetsværk. Gadekæret strakte sig ud over, hvor Højbyvej nu ligger, næsten op til Brugsens mur, og det kunne man bruge til at udlede kølevand. Elværket blev bygget og sat i drift 1909 og var ejet af et aktieselskab, som lokale borgere havde stiftet. Inden da havde man vel kun mand-, heste- og vindkraft og måske dampmaskiner. Generatoren, der blev drevet af en dieselmotor fra Burmeister og Wain, leverede strøm til de 16 aktionærer og en halv snes forbrugere i 1910. Ressourcerne var knappe dengang, f.eks. skulle en syerske betale 10 øre ekstra pr. kWh. i vintermånederne, fordi hun brugte elektrisk strygejern. Under Første Verdenskrig blev det svært og dyrt at anskaffe diesel, så man byggede en vindmølle til at supplere energiforsyningen. Trods disse udfordringer steg antallet af forbrugere og efterhånden var kapaciteten ikke tilstrækkelig. I stedet for at udbygge valgte man i 1927 at få leveret vekselstrøm fra Odense Elektricitetsværk og ændrede aktieselskabets navn til Højby Elektricitetsforsyning, som distribuerede og solgte strømmen til forbrugerne. Det varede lige til 1978, hvor elforsyningen blev solgt til EFFLA. Højby Elværks bygninger blev solgt til karetmager Kristian Bihl i 1927.

(Har du lyst at vide mere om elværket, kan du gå på arkivets hjemmeside:

www.hojby-fynlokalarkiv.dk/lokalhistorier og vælg Højby-Elværk.)

Karetmagerfaget er næsten ukendt i dag, men Kristian Bihl arbejdede i træ og med alt hvad der havde med vogne at gøre, træhjul, reparation og bygning af heste- og landbrugsvogne, lad- og trækvogne , byggede lad og førerhus til lastbiler, lavede tønder og kar og dritler, slædemeder og også håndtag til diverse redskaber. I 1936 blev elværksbygningen revet ned, gadekæret sløjfet og Højbyvej rettet ud til sit nuværende forløb. Kristian Bihl byggede i stedet lidt sydligere på grunden et nyt hus med værksted i stuen og privat bolig på første sal. Der blev udvidet med yderligere en værkstedsbygning i 1960. Her fortsatte sønnen Flemming arbejdet med køretøjer, men som autoopretter. Han havde også specialiseret sig i indretning af handikapbiler. Senere blev der indrettet autoværksted, drevet af forskellige ejere, Højby Autoservice, Bilsynseksperten. Efter en brand i den nyeste værkstedsbygning blev der diagnosecenter for biler og nu har Kaos Skilte til huse her med reklameskilte til biler og facader. I den anden bygning holder Gail´s Skin & Beauty Care til i den tidligere private bolig på første sal.

Cirka hvor Brugsens personaleparkering og vareindlevering nu befinder sig, lå ejendommen Højbyvej nr. 46, byens barbersalon. Her byggede Peter Andersen i 1919 bolig med barbersalon i stueetagen. Det var almindeligt i 1920-erne at mænd blev barberet nogle gange om ugen hos barberen. Der var en ”klippekortordning” så man kunne købe 10 barberinger for 1 krone. Børn kunne ikke blive klippet om lørdagen, da var der for travlt med andre kunder. I stille stunder kunne P.A. også få tid til at passe sine bier, desuden drev han lillebil en kort periode. I starten af 1930-erne åbnede hans kone Laura damefrisørsalon på første sal. I 1962 blev forretningen i stueetagen udlejet til Preben Nielsen som drev den indtil 1980-erne, som herrefrisør.

Nu er turen nået til Klaus Berntsens Vej nr.1, som i dag er en tom grund. Her opførte skrædder Aksel Hansen og hustru Else i 1970 forretningen ”Tøjhuset”. De havde fra 1953-1956 haft skrædderi på Nørrelunden 3, men solgte nu dame- og herretøj fra den nye forretning. I 1977 afstod de butikken ,som allerede året efter blev solgt til bagermester Niels Erik Kaalund og der blev bygget bageri bag forretningen. Mange husker sikkert, at der søndag morgener var kø foran butikken for at købe morgenbrød. 1989 blev bageriet overtaget af bagermester Axelsen, som i forvejen havde forretning på Dalumvej. Fra min hustru ved jeg, at han var flink til at invitere børnene fra den nærliggende børnehave, Skovløkken, på besøg i bageriet, det syntes de var spændende. I 2011 lukkede bageren, ejendommen blev købt af Superbrugsen og revet ned i 2012.

En anden skrædder, som ligeledes havde haft skrædderi på Nørrelunden 3, byggede på nabogrunden Klaus Berntsens Vej nr.3. Det var Oluf Ingemann Rasmussen og Kathrine som fik opført renseri, med privatbolig bagved. Virksomheden ophørte i 1978 da Den Danske Provinsbank indrettede en filial, dengang opstod der bankfilialer rigtig mange steder med både kunderådgivning og kassebetjening. Med Sparekassen Fåborg i Bakkegården og Bikuben på Højbyvej var der således 3 pengeinstitutter i Højby . Dengang var renten høj og gebyrerne små, kontanter kunne skaffes alle steder og negativ indlånsrente var kun noget, man havde hørt om fandtes i Schweiz. Provinsbanken blev i 1991 til Danske Bank, som lukkede afdelingen i 1993. Genbrugsen åbnede 1998 hvor frivillige sælger tøj og indbo og hvor overskuddet går til velgørende formål.

Klaus Berntsens Vej 5-7 ,Aldi byggede her en ny afdeling som åbnede i 2005 og lukkede igen i 2017, efter at kæden havde haft et stort underskud og man skar ned og reorganiserede over hele landet. Nu er der selskabslokale.

På den anden side af vejen, Klaus Berntsens Vej nr. 4 havde Mona Mortensen frisørsalon med både dame- og herrefrisør, hun startede i 1972, hvor huset blev bygget og blev ved med aktiviteten indtil 2011.

Længere nede af Klaus Berntsens Vej havde to brødre hver deres tømrerfirma. Hans E. Larsen og Kjeld E. Larsen drev forretning fra 1970-erne og Hans solgte i 1995. Kjeld (ham med grønne biler) solgte sin forretning i 2007, den blev efterhånden ændret til et skadeservicefirma og flyttede fra Højby.

Nok for denne gang, vi fortsætter senere hen ad Højbyvej i retning mod banen.

 

Interiør Højby Elværk med elværksbestyrer Svend Madsen, ca. 1910.
Højby Elværk 1909 set fra krydset Svendborg-Højbyvej hen mod banen. Bemærk det store gadekær hvor Højbyvej nu ligger.
Højbyvej 46. Barber, frisørsalon. Ca. 1950.
Klaus Berntsens Vej 1, ca. 1990.
Klaus Berntsens Vej 3, ca. 1986.

Foretagsomhed og erhverv, som man har kunnet møde i Højby gennem tiden (3)

Højbynyt nr. 4 , juni 2022

af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening

Vi startede vores tur på Højbyvej fra Allerupsiden , nåede sidst til Klaus Berntsens Vej og fortsætter herfra i retning af baneoverskæringen.

Højbyvej 44 På hjørnet af Klaus Berntsens Vej og Højbyvej ligger denne 3-etagers bygning, som er opført 1955 af slagtermester Knud Aage Ejersbo Frederiksen. Han er søn af slagter H. P. Frederiksen, der havde slagtehus på Højbyvej nr. 56. Der indrettedes butik og kølerum i stueetagen, i de to etager ovenpå blev bygget to lejligheder hvor H.P.F. flyttede ind i den ene og sønnen Knud Aage i den anden. H. P. Frederiksen passede forretning og indkøb og Knud Aage tog sig af slagtning og den kørende del af virksomheden, heriblandt slagtning på gårdene hvor fryserens indtog gjorde slagtning mulig hele året. I 1971 købte Sparekassen Fyn og indrettede banklokale i forretningen. Senere blev det til Bikuben og BG-Bank og man flyttede ud 2001, efter fusionen med Danske Bank. I 2003 flyttede ejendomsmægler ”Ejendomskontor Midtfyn” ind, men allerede i 2004 blev der frisørsalon og den ligger her stadig, Dorte E. Coiffure.

Vi er nu nået til Højbyvej 40, ”Købmanden”. Her lå oprindelig en gård på størrelse med de andre gårde i byen, den blev omkring 1814 nedlagt som landbrug og jorden blev udstykket til 7 landbrug på Hollufgårdsvej. Men bygningerne blev stående og her har der ligget en smedje. I 1826 virker Rasmus Jensen her som smed og i 1846 lejer han smedjen ud til en Jens Rasmussen som fortsætter virksomheden, hvor længe ved jeg ikke, men han er måske fortsat 20-30 år. Sluttelig rives de gamle bygninger ned og Albrecht Pedersen og hustruen Johanne bygger i 1910 det hus vi kan se i dag, med forretning i den østre del og beboelse i den vestre del af stueetagen. På gamle billeder kan vi se, at den nuværende indkørsel var lukket med mur og en port. Efter den første købmands død købte Alfred Stokholm ejendommen i 1927. Foruden gængse købmandsvarer solgte han også daggamle kyllinger og andet fjerkræ. Tyve år senere lejede han forretningen ud til Svend Andersen, som ellers var kommis i Højby Brugs, men da et job her, som uddeler, ikke blev til noget, skiftede han til købmand. Svend og hustruen Martha overtog ejendommen i 1964 og med i aftalen var at Stokholm og Hulda kunne bo i lejligheden på første sal så længe de levede. Det gjorde han indtil 1976 hvor han døde i en alder af 89 år. Svend udvidede forretningslokalet til næsten hele stueetagen og han og Martha byggede et hus bagved til bolig. Else og Aksel Pedersen købte i 1976 ejendommen og kunne efter Alfred Stokholms død flytte ind på førstesalen. De udvidede sortimentet under navnet Aksel P minimarked, men valgte senere at fokusere på vin, kaffe, the og spil. I 1989 hed butikken Aksel P Vinstokken, senere Vignoble, hvor der ikke længere blev solgt dagligvarer men vin, spiritus, kaffe, the og ost i løs vægt. På rejser i det meste af verden har Else og Aksel udvidet deres kendskab til vine, men spil fyldte efterhånden mere i forretningen og ca 2003 installeres der spilleautomater. I 2012 overdrog de forretningen til Højby Kiosk og Spillehal.

Højbyvej 38, Dyrlægeboligen som har rummet 5 generationer af dyrlæger. Den første, og som fik huset opført, er Kristian Jacobsen som cyklede ud til sine kunder i al slags vejr med tasken på bagagebæreren. Han havde skulderlangt hår for at spare penge til frisøren, sagde man. Efter første verdenskrig fik han brug for en assistent (mund-og klovsyge ?) og dyrlæge Sloth blev ansat og overtog senere praksis i 1928. Han havde tidligere arbejdet i Polen som dyrlæge. Under 2. verdenskrig førte forskellige hændelser til at man i Højby opfattede ham som tilhænger af nazismen og Sloth følte sig presset ud af byen og solgte ejendommen i 1944 til dyrlæge Bent Hansen og hustru Aase. De solgte allerede i 1955 og Bent blev landmand i Lumby, han specialiserede sig senere i at opdrætte og træne jagthunde, som blev solgt så langt væk som til Japan. Det var dyrlæge Jens Chr. Sørensen og Bente der overtog praksissen på Højbyvej, i årenes løb aftog dyreholdet på de omkringliggende landbrug og kæledyr blev en større del af forretningen. Sønnen Peder Sørensen blev dyrlæge og overtog dyreklinikken i 1987 og blev senere kompagnon med to andre dyrlæger, Kirsten Brock og Jens Willer. I mellemtiden var der blevet udbygget med kliniklokaler bagved privaten og der blev ansat flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Hundetræning er der også, i stationens gamle have, kæledyrene har overtaget.

Højbyvej 36 findes ikke i dag, nu er der andelsboligforeningen Troenseholm. Oprindelig hørte jorden til Fengers gård Højbyvej 3. Herfra drev Bo Fenger landbrug, men efterhånden slog han over på dyrkning af frugt og i 1968 solgte Bo Fenger de gamle landbrugsbygninger inklusiv stuehus. Han havde i mellemtiden bygget en bolig og frugtlager på Højbyvej 36 og der var frugtplantage på jorden, hvor en stor del af de østlige huse på Klaus Berntsens Vej nu ligger. I 1973 blev ejendommen solgt til Jørn Bonde Johansen, som indrettede værksted for sin VVS-forretning samt til blikkenslager i frugtlageret og han og Marie flyttede ind i huset. Herfra drev de forretningen med hjælp fra et par svende og en lærling. Det stoppede 2004, hvor alle bygninger blev nedrevet og der blev bygget 12 andelsboliger kaldet Troenseholm.

I Højbyvej 34 ”Solhjem” har der været mange aktiviteter, der var 4 lejemål og rigtig mange lejere har boet der gennem tiden også en del erhverv. En af de første ejere drev en slags fragtforretning, hvor man kunne bestille varer, som han bragte hjem fra byen. I 1880 boede der en skomager med tre skomagersvende, så mon ikke der har været skomagerforretning på den tid. ”Forbrugsforening for Højby og Omegn” lejede sig ind i ejendommen med forretning fra 1882 til 1897, samt bolig for forretningsfører. I den vestlige lejlighed boede på et tidspunkt P. Andersen og Laura og havde barbersalon ud mod gaden (de byggede senere hus og barbersalon på Højbyvej 46). I 1914 køber slagtermester Lars Peter Larsen og Hansine ejendommen og driver slagterforretning herfra. Naboen Niels Peter Nielsen skriver i sine erindringer: ”Forretningen var mest kørende. P.L. havde en fjedervogn hvorpå han kunne anbringe en kødkasse, han var ude at sælge kød måske de tre sidste dage i ugen. Hesten hed Prins, en lille frederiksborghest, ret livlig, Denne hest fik en stor del af sin føde fra hø og grønt som P.L. fik fra grøfter i sognet. Hvert forår blev der solgt grøftegræs, det kostede ikke de store penge, men så havde man ret til at slå græs der og ligeledes lave det til hø på stedet. Lidt hakkelse kunne slagteren nok få på gårdene, havre måtte købes, det var gerne valset. I den ene ende af baghusene til Solhjem var der stald til hesten med høloft, så var der slagtehus, det var nærmest en vognport, afløbet en rende ud på gårdspladsen til en brolagt rendesten, lige hen forbi brønden !, til en kloak. Så kan jeg ikke følge med mere, men det var ikke de store mængder der var tale om. Der blev jo ikke slagtet hver dag. Der var også et kødrum, nærmest et stort flueskab, hvor kødet kunne hænge nogle dage. To dage om ugen var der torvedag i Odense, der tog P.L. gerne ud med sit kød og hest og vogn. Et lille telt blev sat op på Klingenberg med et par bukke og et bræt og en bismervægt. Så blev hest og vogn kørt ind i en købmandsgård og opstaldet til torvet var forbi. Lad mig bemærke at dengang solgtes kød, fisk og ost samt frugt og grønt. Det var livlige dage. P.L. var som slagter og dermed lidt handelsmand, fristet af spiritus, der skulle jo drikkes lidkøb, men Prins var god til at køre ham hjem, selvom der var lidt ”blus” på lampen …… P.L. gik gerne i mørkt tøj, hvide skjorter og gummiflip, dem kunne Signe tørre af med en karklud, dertil sort bowlerhat og rød næse.” P.L. solgte ejendommen 1928.

På førstesalen boede i 1920-erne hjemmesygeplejerske Anna Pedersen ,på hendes dør hang en sort tavle hvorpå man kunne skrive en besked, hvis man ønskede besøg. Efter hende flyttede Kamilla og snedker Peter Joiner Nielsen ind i lejligheden og omkring 1935 etablerede han snedkerforretning på ejendommen. Han fik øgenavnet ”Fjælleskrædderen” af stationsforstander Lage. Nok et misvisende navn da han vist lavede mere møbler end sidefjælle til vogne. Joiner lavede bl.a. rammen til altertavlen i Højby kirke i 1937, de seneste år istandsatte han gamle egetræsmøbler inklusiv dragkister. Han stoppede virksomheden i 1952. Inden giftermål havde Kamilla været et år i England som klinikdame hos en tandlæge. Kamilla Nielsen har undervist i knipling, broderi og radering og blev anerkendt håndgerningslærerinde. Hun startede med undervisning her i Højby i 1922 og havde ved sit 25 års jubilæum undervist mere end 2000 borgere i knipling iflg. en artikel i BilledBladet. Det var mest piger og unge kvinder som deltog men stationsforstander H.P.J. Larsen i Højby var også med på holdet og kniplede et brudetørklæde til sin datter.

Så nåede vi til jernbanen og stopper i denne omgang, senere skal vi ned af ”Pistolstræde” og videre ud af Højbyvej.

 

Højbyvej 44.
Købmanden ca. 1960.
Dyrlægen
Højbyvej 34, “Solhjem”, ca. 1960.
Højbyvej 36, 2004, Fengers Frugtlager, senere Jørn Bondes VVS.

REMA-Ruinen

Højby Nyt – nr 1 – 2022

Søren Rasmussen, Højby Lokalhistorisk Arkiv.

Så er den væk – Rema-ruinen, til stor glæde for mange og stor beklagelse for få!

Den lokale presse har omtalt problematikken vedrørende vedligeholdelse/nedrivning, så den har vist ikke flere bemærkninger nødig.

Men hvor stammer bygningen fra, og hvorfor blev den placeret der?

For at forklare husets tilblivelse må vi se nogle hundrede år tilbage på landsbyen Højby. I 17oo-tallet var landsbyen en ”streg” i landskabet løbende fra øst mod vest. Dette hjulspor kaldtes naturligvis ”Bygaden”. Iflg. Jydske Lov skulle samtlige landsbyer have tilgang fra alle 4 verdenhjørner, og således også Højby, så der var også adgang nord/syd og sporet krydsede Byvejen ved kroen. Det var dog den øst/vestlige linje, som var bebygget med samtlige gårde i byen.

Der blev i 1700-tallet vedtaget en lang række politiske landbrugsmæssige beslutninger – de såkaldte landsbrugsreformer, som indebar, at der blev reguleret på ejendommenes jordtillæggende. Jorden blev fordelt med en mere praktisk tilknytning i forhold til gårdens placering. Det kunne lade sig gøre at ændre på den indbyrdes fordeling, da Hollufgård ejede Højby sogn fra 1708 og gårdene var udfæstet.

Dette betød, at 1793 blev Højby sogn udskiftet (alle gårde blev tildelt den samme bonitet – jordværdienhed- i en såkaldt stjerneudskiftning). Hver gård fik jordtilliggende skåret som ud af en lagkage, med ejendommens placering som spids og jordtillæggende væk fra byens kerne. Samtidig tildeles matrikelnumre tilhørende den enkelte gård. Du kan derfor se på dit matrikelnummer i dag, hvorfra din ejendom er udstykket!

Efter Napoleons-krigene, hvor Danmark var på den tabende side og derfor blandt andet måtte afgive hele Norge til Sverige, blev der smalhals i landet – hvilket gik ud over adlens formue, og den fik lov til at frasælge gårde og jord for at rette op på økonomien. 17.maj 1803 blev Østergård som den første Højbygård frikøbt af fæster Knud Hansen, som dermed blev den første selvejer i byen, og i løbet af de følgende år blev de fleste Højbygårde ligeledes frikøbt.

Siden 1664 har der eksisteret en gård på nuværende adresse Højbyvej 40. Adressen er i dag kendt som ”Højby Kiosk”. Bygningen som står i dag blev opført 1910 efter den oprindelige gård var revet ned – og nu kommer vi til det historien drejer sig om: REMA-HUSET.

I starten af 1800-tallet var gården beliggende Højbyvej 40 kendt som ”den nedlagte gård”, da jorden 21.sept. 1811 udstykkedes til husmandsbrug på langs ad ”Reen” (rækken), som sporet fra Højby – Hollufgård- Killerup- Frederiksbroen til købstaden Odense blev kaldt, det er den nuværende Hollufgårdsvej. På denne vis kom den første bebyggelse i nord/syd-gående retning, da sporet mod Årslev også fik bebyggelse. I løbet af 1810-erne blev stien til vej og 1844 blev Hollufgårdsvej 2 beboet, nemlig REMA-HUSET. Ifølge Højby Kirkebogs tilgangsliste tilflyttede væver Rasmus Pedersen og hustru Christiane Johansdatter fra Killerup Mark 18.december 1844, og slog sig ned ved grusbakkerne. Om Rasmus P. har opført ejendommen eller om de flyttede ind i et eksisterende hus, har vi i Arkivet ingen oplysninger om.

Rasmus Pedersen blev født 22.12.1819 i Fraugde-Kærby og døde 1.11.1914 i Højby. Rasmus og Christiane boede i huset indtil 1858, hvor de afhændede ejendommen til træskomand Peder Larsen og i stedet fik skøde på Nørrelunden 6 den 24.4.1858 – det er det hus som pt. er i gang med en gennemgribende renovering.

Huset Hollufgårdsvej 2 – kaldet ”Vangholdt”- har med andre ord været en del af Højby Sogn fra 1844 til 2021, og nu kan vi afvente om der kommer sten på matriklen igen, eller Rema vil finde anden anvendelsesmulighed.

Udsnit af ”høje Målebordsblade 1842-1899” af omgivelserne til ”Vangholdt”. Læg mærke til at Svendborgvej, som vi kender den i dag ikke eksisterede, vejen til Lindvedgård og Hjallese gik langs Uglebjerget, den forreste del af nuværende Hestehøjvej.

NØRRELUND

Landsbyen Højby var ved oprettelsen af Stævnepladsen i 1848 en udpræget øst-vest orienteret bebyggelse, den længst mod øst beliggende gård var og er
“NØRRELUND”, Nørrelunden 5, matrikel 12 a.
Stenen er markeret LKS 1848 for Lars Knudsen, og FMS 1876 for Frederik Madsen
Her vist fra 1876

Created with Nokia Smart Cam

Den første omtale vi kender om “Nørrelund” er tilbage fra 1664, hvor gården er under ejerskab fra Odensegård. ( Efter Enevældets indførelse 1660 blev Odensegård bolig for Stiftsamtmanden over Fyn. Bygningen kendes i dag som Odense Slot i Kongens Have.)
Fæsteren i 1664 hed Hans Nielsen.
1766 er “Nørrelunds” fæster Rasmus Hansen og gården ejes på dette tidspunkt af Hollufgård. ( Hollufgård er registreret første gang 1487, hovedbygningen opført af Jørgen Marsvin).

15.juli 1815 foreligger de første papirer på overgang fra fæstegård til selveje for “Nørrelund”. Grunden til frasalg af jord fra herregårdene skyldes, at den danske stat gik bankerot i 1813 pga. deltagelsen i Napoleonskrigene på den tabende part, og der skete en pengeombytning, hvorved adelen kom i likviditetskrise. Den oprindelige købspris lød på 11.000 Rbd. men blev aldrig betalt fuldt ud, og først 16. maj 1821 gik den endelige handel i orden med betaling af 3.400 Rbd. Handelen foregik mellem Lars Knudsen og von Heinen’s fallitbo. (von Heinen-familien havde ejet Hollufgård i perioden 1726-1821)

H09723_002 (3)

Luftfoto af “Nørrelund” fra 1958 set fra syd.
Ejendommen drives i dag som hestestutteri.