Foretagsomhed og erhverv, som man har kunnet møde i Højby gennem tiden (3)

Højbynyt nr. 4 , juni 2022

af Klaus Rokkjær, Højby Lokalhistoriske Forening

Vi startede vores tur på Højbyvej fra Allerupsiden , nåede sidst til Klaus Berntsens Vej og fortsætter herfra i retning af baneoverskæringen.

Højbyvej 44 På hjørnet af Klaus Berntsens Vej og Højbyvej ligger denne 3-etagers bygning, som er opført 1955 af slagtermester Knud Aage Ejersbo Frederiksen. Han er søn af slagter H. P. Frederiksen, der havde slagtehus på Højbyvej nr. 56. Der indrettedes butik og kølerum i stueetagen, i de to etager ovenpå blev bygget to lejligheder hvor H.P.F. flyttede ind i den ene og sønnen Knud Aage i den anden. H. P. Frederiksen passede forretning og indkøb og Knud Aage tog sig af slagtning og den kørende del af virksomheden, heriblandt slagtning på gårdene hvor fryserens indtog gjorde slagtning mulig hele året. I 1971 købte Sparekassen Fyn og indrettede banklokale i forretningen. Senere blev det til Bikuben og BG-Bank og man flyttede ud 2001, efter fusionen med Danske Bank. I 2003 flyttede ejendomsmægler ”Ejendomskontor Midtfyn” ind, men allerede i 2004 blev der frisørsalon og den ligger her stadig, Dorte E. Coiffure.

Vi er nu nået til Højbyvej 40, ”Købmanden”. Her lå oprindelig en gård på størrelse med de andre gårde i byen, den blev omkring 1814 nedlagt som landbrug og jorden blev udstykket til 7 landbrug på Hollufgårdsvej. Men bygningerne blev stående og her har der ligget en smedje. I 1826 virker Rasmus Jensen her som smed og i 1846 lejer han smedjen ud til en Jens Rasmussen som fortsætter virksomheden, hvor længe ved jeg ikke, men han er måske fortsat 20-30 år. Sluttelig rives de gamle bygninger ned og Albrecht Pedersen og hustruen Johanne bygger i 1910 det hus vi kan se i dag, med forretning i den østre del og beboelse i den vestre del af stueetagen. På gamle billeder kan vi se, at den nuværende indkørsel var lukket med mur og en port. Efter den første købmands død købte Alfred Stokholm ejendommen i 1927. Foruden gængse købmandsvarer solgte han også daggamle kyllinger og andet fjerkræ. Tyve år senere lejede han forretningen ud til Svend Andersen, som ellers var kommis i Højby Brugs, men da et job her, som uddeler, ikke blev til noget, skiftede han til købmand. Svend og hustruen Martha overtog ejendommen i 1964 og med i aftalen var at Stokholm og Hulda kunne bo i lejligheden på første sal så længe de levede. Det gjorde han indtil 1976 hvor han døde i en alder af 89 år. Svend udvidede forretningslokalet til næsten hele stueetagen og han og Martha byggede et hus bagved til bolig. Else og Aksel Pedersen købte i 1976 ejendommen og kunne efter Alfred Stokholms død flytte ind på førstesalen. De udvidede sortimentet under navnet Aksel P minimarked, men valgte senere at fokusere på vin, kaffe, the og spil. I 1989 hed butikken Aksel P Vinstokken, senere Vignoble, hvor der ikke længere blev solgt dagligvarer men vin, spiritus, kaffe, the og ost i løs vægt. På rejser i det meste af verden har Else og Aksel udvidet deres kendskab til vine, men spil fyldte efterhånden mere i forretningen og ca 2003 installeres der spilleautomater. I 2012 overdrog de forretningen til Højby Kiosk og Spillehal.

Højbyvej 38, Dyrlægeboligen som har rummet 5 generationer af dyrlæger. Den første, og som fik huset opført, er Kristian Jacobsen som cyklede ud til sine kunder i al slags vejr med tasken på bagagebæreren. Han havde skulderlangt hår for at spare penge til frisøren, sagde man. Efter første verdenskrig fik han brug for en assistent (mund-og klovsyge ?) og dyrlæge Sloth blev ansat og overtog senere praksis i 1928. Han havde tidligere arbejdet i Polen som dyrlæge. Under 2. verdenskrig førte forskellige hændelser til at man i Højby opfattede ham som tilhænger af nazismen og Sloth følte sig presset ud af byen og solgte ejendommen i 1944 til dyrlæge Bent Hansen og hustru Aase. De solgte allerede i 1955 og Bent blev landmand i Lumby, han specialiserede sig senere i at opdrætte og træne jagthunde, som blev solgt så langt væk som til Japan. Det var dyrlæge Jens Chr. Sørensen og Bente der overtog praksissen på Højbyvej, i årenes løb aftog dyreholdet på de omkringliggende landbrug og kæledyr blev en større del af forretningen. Sønnen Peder Sørensen blev dyrlæge og overtog dyreklinikken i 1987 og blev senere kompagnon med to andre dyrlæger, Kirsten Brock og Jens Willer. I mellemtiden var der blevet udbygget med kliniklokaler bagved privaten og der blev ansat flere dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Hundetræning er der også, i stationens gamle have, kæledyrene har overtaget.

Højbyvej 36 findes ikke i dag, nu er der andelsboligforeningen Troenseholm. Oprindelig hørte jorden til Fengers gård Højbyvej 3. Herfra drev Bo Fenger landbrug, men efterhånden slog han over på dyrkning af frugt og i 1968 solgte Bo Fenger de gamle landbrugsbygninger inklusiv stuehus. Han havde i mellemtiden bygget en bolig og frugtlager på Højbyvej 36 og der var frugtplantage på jorden, hvor en stor del af de østlige huse på Klaus Berntsens Vej nu ligger. I 1973 blev ejendommen solgt til Jørn Bonde Johansen, som indrettede værksted for sin VVS-forretning samt til blikkenslager i frugtlageret og han og Marie flyttede ind i huset. Herfra drev de forretningen med hjælp fra et par svende og en lærling. Det stoppede 2004, hvor alle bygninger blev nedrevet og der blev bygget 12 andelsboliger kaldet Troenseholm.

I Højbyvej 34 ”Solhjem” har der været mange aktiviteter, der var 4 lejemål og rigtig mange lejere har boet der gennem tiden også en del erhverv. En af de første ejere drev en slags fragtforretning, hvor man kunne bestille varer, som han bragte hjem fra byen. I 1880 boede der en skomager med tre skomagersvende, så mon ikke der har været skomagerforretning på den tid. ”Forbrugsforening for Højby og Omegn” lejede sig ind i ejendommen med forretning fra 1882 til 1897, samt bolig for forretningsfører. I den vestlige lejlighed boede på et tidspunkt P. Andersen og Laura og havde barbersalon ud mod gaden (de byggede senere hus og barbersalon på Højbyvej 46). I 1914 køber slagtermester Lars Peter Larsen og Hansine ejendommen og driver slagterforretning herfra. Naboen Niels Peter Nielsen skriver i sine erindringer: ”Forretningen var mest kørende. P.L. havde en fjedervogn hvorpå han kunne anbringe en kødkasse, han var ude at sælge kød måske de tre sidste dage i ugen. Hesten hed Prins, en lille frederiksborghest, ret livlig, Denne hest fik en stor del af sin føde fra hø og grønt som P.L. fik fra grøfter i sognet. Hvert forår blev der solgt grøftegræs, det kostede ikke de store penge, men så havde man ret til at slå græs der og ligeledes lave det til hø på stedet. Lidt hakkelse kunne slagteren nok få på gårdene, havre måtte købes, det var gerne valset. I den ene ende af baghusene til Solhjem var der stald til hesten med høloft, så var der slagtehus, det var nærmest en vognport, afløbet en rende ud på gårdspladsen til en brolagt rendesten, lige hen forbi brønden !, til en kloak. Så kan jeg ikke følge med mere, men det var ikke de store mængder der var tale om. Der blev jo ikke slagtet hver dag. Der var også et kødrum, nærmest et stort flueskab, hvor kødet kunne hænge nogle dage. To dage om ugen var der torvedag i Odense, der tog P.L. gerne ud med sit kød og hest og vogn. Et lille telt blev sat op på Klingenberg med et par bukke og et bræt og en bismervægt. Så blev hest og vogn kørt ind i en købmandsgård og opstaldet til torvet var forbi. Lad mig bemærke at dengang solgtes kød, fisk og ost samt frugt og grønt. Det var livlige dage. P.L. var som slagter og dermed lidt handelsmand, fristet af spiritus, der skulle jo drikkes lidkøb, men Prins var god til at køre ham hjem, selvom der var lidt ”blus” på lampen …… P.L. gik gerne i mørkt tøj, hvide skjorter og gummiflip, dem kunne Signe tørre af med en karklud, dertil sort bowlerhat og rød næse.” P.L. solgte ejendommen 1928.

På førstesalen boede i 1920-erne hjemmesygeplejerske Anna Pedersen ,på hendes dør hang en sort tavle hvorpå man kunne skrive en besked, hvis man ønskede besøg. Efter hende flyttede Kamilla og snedker Peter Joiner Nielsen ind i lejligheden og omkring 1935 etablerede han snedkerforretning på ejendommen. Han fik øgenavnet ”Fjælleskrædderen” af stationsforstander Lage. Nok et misvisende navn da han vist lavede mere møbler end sidefjælle til vogne. Joiner lavede bl.a. rammen til altertavlen i Højby kirke i 1937, de seneste år istandsatte han gamle egetræsmøbler inklusiv dragkister. Han stoppede virksomheden i 1952. Inden giftermål havde Kamilla været et år i England som klinikdame hos en tandlæge. Kamilla Nielsen har undervist i knipling, broderi og radering og blev anerkendt håndgerningslærerinde. Hun startede med undervisning her i Højby i 1922 og havde ved sit 25 års jubilæum undervist mere end 2000 borgere i knipling iflg. en artikel i BilledBladet. Det var mest piger og unge kvinder som deltog men stationsforstander H.P.J. Larsen i Højby var også med på holdet og kniplede et brudetørklæde til sin datter.

Så nåede vi til jernbanen og stopper i denne omgang, senere skal vi ned af ”Pistolstræde” og videre ud af Højbyvej.

 

Højbyvej 44.
Købmanden ca. 1960.
Dyrlægen
Højbyvej 34, “Solhjem”, ca. 1960.
Højbyvej 36, 2004, Fengers Frugtlager, senere Jørn Bondes VVS.